Jeg havde håbet jeg kunne bringe nogle lidt glædelige nyheder, men ak nej, for mig går ting aldrig som man kunne ønske.
Jeg har søgt mange steder men endnu ikke fundet en elevplads, de fleste har afvist mig pga. manglende kørekort, en mindre sag der kan gøres noget ved.
jeg kom enda ind på skole praktikken... dvs....
Jeg var til møde, og fik forklaret dem at jeg ikke havde råd til at starte sådan midt på måneden, da jeg har været på su i lang tid. og det var der stor forstågelse for fornemmede jeg, problemet var at jeg faldt 1200 ved at gå på skoleelevløn, samtidig med at mit tog kort for hver måned ville koste mig 2300, så de kunne godt se at jeg ikke lige havde dem lige nu, men de ville nu alligevel ansætte mig den 20, så jeg under alle omstændighedder kunne få løn fra den 20, og aftalen var at jeg skulle ringe om mandagen hvis jeg stadig ikke havde fundet penge til tog billet, jeg tog mig i mellemtiden sammen til at spørge min mor om pengene, og fik lov at låne dem, så jeg ringede mandag og sagde at jeg ikke kunne komme mandag men at jeg havde fundet pengene til togkortet, jeg skulle bare lige ha dem, først sagde hun det er bare ok, men hun ville lige ringe tilbage, hørte intet resten af dagen, heller ikke tirsdag, så ringede i onsdags, og fik afvide at de kunne ikke tolerere at man ikke dukkede op, og at der var sendt mig et brev, brevet fik jeg samme dag, der stod pænt i brevet, at jeg var blevet meldt ud, pga den undskyldning at jeg ikke havde råd til at møde op, og at jeg nu ikke var EMMA egnet mere..... WHAT tænkte jeg, eller det vil sige først blev jeg super ked af det, derefter virkelig sur, efterfulgt af en føelse at misforståelse, havde jo lige sidet til møde ugen før og sagt at for mig var problemet økonomisk, og at det var nok ikke smart at starte ugen efter når jeg intet havde, og mig bekendt var der også forståelse fra deres side, men åbenbart ikke.
jeg er nu tilbage hvor jeg startede inden jeg begyndte uddannelsen.
KONTANTHJÆLP.
frustreret og træt, søger jeg videre efter elevplads eller arbejde.
og der står jeg nu.
Jeg forsøger at se alt det positive, selvom det er svært.
i det mindste får jeg mere tid til bloggen igen, en ting der i hvert fald kan glæde min hverdag er at følge med hos jer og dele de kreative tanker med jer.
-Sara
